Hüttener berge rasteplads- sidste stop inden Danmark


Har man været ude i verden og er på vej hjem ad de tyske motorveje, kan et stop her anbefales.
Hüttener berge rasteplads gemmer nemlig på lidt af en hemmelighed. Den ser ikke ud af noget særligt, og mange vil da også opleve den som endnu en rasteplads, med pomfritter, stegtepølser og is, men der er mere.
Går man igennem cafeteriaet, forbi disken med gullashsuppe, currywurst og maskinen med gratis refil af cola, kommer man ud i en have. Først skal man igennem en smal passage, hvor man tilbydes altmulig tingeltangel, som havevindmøller og små fugle i keramik. Alt det må være for at aflede folks opmærksomhed og få dem til at vende om. Det er kun de virkelig vedholdne der finder skatten. Lykkedes det en at passere uden at vende tilbage til kassen med favnen fuld af haveuroer og plastikblomster, kommer man ind i den mest vidunderlige skovhave. Her er bord og bænke, her er legeplads, her er en mindre zoologiskhave. Sjove huler og klatretræer, marsvin og kaniner i bur, fritgående høns og haner. Bevæger man sig længere ind i denne eventyrlige verden, finder man et æsel, geder og et stort hængebugsvin og et kæmpe område hvor man kan have sin hun til at løbe frit. Det er de færeste som finder dette sted, jeg ved det for alle de gange jeg har været der, har det kun været mig, der har været derude.
Så næste gang du kører mod Danmark af autobahnen, så sving forbi den sidste rasteplads inden grænsen.
http://kolonihavelivet.blogspot.dk/2011/11/huttener-berge-rasteplads.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar