Kejserbusk (Viburnum farreri)


Har du ikke allerede en kejserbusk, så plant en med det samme,det kan kun gå godt.
Kejserbusken stammer fra det nordvestlige Kina. Den bliver omkring 3 m høj og et par meter bred. Den trives fint fra fuld sol til halvskygge. Kejserbusken har blomster i hele vinterperioden, kan dog variere med vejret. Blomstringen starter i november og varer indtil marts. I vintre med hård frost kan blomstringen gå i stå når det er meget koldt, men går igang igen, så snart det bliver mildere. Plant kejserbusken så den kan ses fra huset, og nyd de fine lyserøde blomster mod det grå vintervejr, i ly af dine varme stuer. Kejserbusken er løvfældende, så den står, mod vinterhimlen, med de mørke nøgne grene og de fineste duftende lyserøde blomster. Det er et must hvis man har have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar