Bregner (Polypodiopsida)

Jeg er vild med bregner, der findes over 20000 arter af bregner og de fleste er flotte. Bregner er ligesom tempeltræet urgamle. Fra fosile fund ved man, at de har eksisteret, så godt som uændret, i over 300 millioner år. Bregner emmer af urskov og eventyr. Når de om foråret spirer op som små spiraler, der dufter af matematik og fraktaler, og langsomt folder sig ud, får jeg altid lyst til at tage dem med hjem og hænge dem op på væggen i en ramme.Eller tage tropehjelmen på og rejse på eventyr i Afrika eller Amazonas.
Ulla Sørensen har skrevet en fin artikel, hvor hun lister disse 10 bregner som gode til haven:

  • Bægerbregne, Cystopteris bulbifera, 30-50 cm, flere gange fjersnitdelte blade, spiralstillede skud med yngleknopper.
  • Egebregne, Thelypteris phegopteris, 40-60 cm, har krybende rodstok og kræver megen fugtighed.
  • Engelsød, Polypodium vulgare, cirka 20 cm, kendetegnetved vintergrønne blade og krybende rodstok.
  • Fjerbregne, Athyrium filixfemina, 50-150 cm, tolerant, vildtvoksende i danske skove.
  • Hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, 30-50 cm, har stedsegrønne og helrandede, bølgede blade.
  • Kambregne, Blechnum spicant, 30-50 cm, vintergrøn, enkelt fjersnitdelte, læderagtige blade, bør vinterdækkes.
  • Mangeløv, Dryopteris filixmas, cirka 80 cm, vildtvoksende i Danmark, kun egnet til større forhold, men der findes lavere varianter.
  • Skjoldbregne, Polystichum aculeatum, cirka 70 cm høj, vintergrønne, fjersnitdelte blade, bør vinterdækkes.
  • Strudsvinge, Matteuccia struthiopteris, cirka 100 cm, med strudsfjerlignende blade og dekorative, overvintrende sporeblade.
  • Venushår, Adiantum pedatum, 30-50 cm, meget let, hånddelt løv med sorte bladstilke, bør vinterdækkes. 
  • Hjortetunge, Asplenium scolopendrium, Lille bregne (30 cm.), der har lange slanke men hele balde, ikke fjerdelte
Derudover skal nævnes Kongebregne, Osmunda regalis, 150 cm, der efter min mening er den flotteste og en bregne jeg absolut skal have i haven, den bliver dog meget stor og kræver nok lidt  plads.
Vil du vide mere om de mange skønne bregner der findes,så har Kirstin Nørgaard-Pedersen en rigtigt fin hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar