DSB


Førhen stod DSB for Danske Statsbaner... nu står det bare for DSB.
DSB kører tog og banerne ejes af Banedanmark.

Grøn gul ederfugl

Søndag på Samsø

Søndag:

Tog til Samsø 
Så en ugle
Har ikke set en ugle før 
Den fløj
Bus kørte forbi uden passagerer i.
Forretningslivet gjorde meget ud af at fortælle mig at jeg var på Samsø
Samsø frisør
Samsø ejendomsmægler 
Samsø cafe
Samsø ....
Jeg var aldrig i tvivl
Det hele var lukket

Måtte vente længe før der gik en færge tilbage igen



Mandeltræerne blomstre

Jeg har taget lidt forskud på foråret og det ligger kun nogle få timers flyrejse væk fra mørket og kulden. Jeg er taget til Mallorca...igen. Jeg har været her mange gange før og jeg kommer helt sikkert igen. Mange forbinder Mallorca med grimme betonhoteller, masse charterturisme, all includive solferie og det findes da også her. Det Mallorca jeg kender er fyldt med naturoplevelser, dejlig mad, bjerge,smukke gamle landsbyer, frodige grønne landskaber, vandreture og meget langt fra det de fleste forbinder med ferieøen. Det er midten af februar og mandeltræerne på Mallorca er i fuldt flor. Blomstringen starter i december og topper i februar. Der er ca. 5 millioner mandeltræer på den lille frodige ø.

Street food i Bangkok


Street food i Bangkok - et spændende eventyr.
Formentlig stor risiko for at rede sig en slem maveinfektion men helt sikkert chancen for at smage noget utroligt lækker mad.



Panerede lammehjerner

Vores feriegæst fik kvalme, min yngste søn mistede appetitten og min kæreste begyndte en monolog om Creutzfeldt-Jakob sygdom, kuru, kanibaler fra Papua New Guinea, prioner (PrPsc) og Scrapie.

Jeg havde ellers fundet en lækker opskrift på panerede lammehjerner og havde indkøbt flere af slagsen, men måtte erkende at det blev der ikke noget af.

På Island kan man købe fårehjerner som take away, så måske engang på Island.

Den bedste opskrift på hjemmelavede gammeldags æbleskiver


Hvorfor hedder det æbleskiver, når der ikke er nogle æbler i?
Jo, det er angiveligt fordi at der i meget gamle dage, altså helt tilbage i år 1700, var æbler i æbleskiverne. Eller nærmere dengang levede de til fulde op til navnet, da de bestod af skiver af æble dyppet i mel og æg og stegt. Senere er den nuværende version opstået, og nogen steder serveres æbleskiverne også med en lille klat æblekompot i midten.

Opskrift på gammeldags æbleskiver:
250g mel
4 æg
1/2 tsk natron
lidt salt
2spsk sukker
2 1/2 dl fløde
2 1/2 dl kærnemælk
Æggene deles i blommer og hvide.
Blommerne blandes med resten af ingredienserne og piskes til en jævn masse.
Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen.
Steges i æbleskive pande.

Sådan steger du dine æbleskiver:
Sæt panden på blusset og skru helt op, når panden er godt varm puttes lidt smør i hullerne og der skrues ned på lidt lavere temperatur.
Start med at putte smør i et par af hullerne og fyld så op med dej, tag derefter resten et par stykker ad gangen. Det er for at undgå at smøren branker.
Efter et minut vender man æbleskiverne. Dette kan godt kræve lidt øvelse.
Jeg bruger en strikkepind til at vende med.
Strikkepinden bruger jeg også tl at stikke i æbleskiverne for at se om de er bagte indeni. Prik igennem en æbleskive, sætter der en masse dej på pinden bagefter skal de have lidt mere.

Kiwi (Actinidia deliciosa)


Så kom vinteren

Så kom frosten og kort derefter fulgte sneen.
Efteråret må dermed siges at være forbi. Mange af mine favorit træer nåede slet ikke at vise hvad de kunne med deres efterårsløv. Sidste år havde vi et fantastisk efterår hvad løvfarver angår og  jeg havde stor glæde af både Gingo bilobaen og sølvlønnen i min have, med deres kraftige gule farver. Tulipantræet og platanen fik også lov at stå længe og vifte med deres mange farvenuancer. I år nåede kun et fåtal af blade at skifte farve før frosten kom og nu er de fleste enten faldet af eller blevet kedelige brune.

Fuldmåne løn (Acer shirasawanum "Aureum")

Løn slægten (Acer) kan noget med de der efterårsfarver, fuldmåneløn får de flotteste gule og røde høstfarver.

Få julepynten til at spire


Når der skal pyntes op til jul og lave flotte juledekorationer, er butikkerne et sandt slaraffenland af eksotiske frøstande og andre tørrede botaniske kuriositeter. Jeg er en ivrig frøsamler både herhjemme og på rejser. Næsten ligeså sjovt som at samle frø fra forskellige træer og planter er det at få dem til at gro. min vindueskarm er fyldt med små træ jeg har sået gennem årene. Ikke alle egner sig til vindueskarmen i længden og næsten ingen egner sig til udendørs brug, men det er sjovt så længe det varer.
Her har jeg sået sidste års julepynt. Det er et pinjetræ (Pinus pinea), pinjekogler er ikke svære at skaffe ved juletid, når de åbner sig kan man tage nødderne ud og så dem i en potte muld. Jeg såede 10 i lidt forskellig dybde og de kom alle sammen op. Nu har jeg en lille fin "stuepinje" som jeg kan pynte nu til jul.

Det er også blevet muligt at købe friske pinjekogler i nogle supermarkeder, hvilket er genialt, så har man både glæden af at høste pinjekerne og så har man julepynten klar.


http://kolonihavelivet.blogspot.com/2016/10/friske-pinjekogler-pinus-pinea.html

Den bedste opskrift på hjemmelavet giftfri modellervoks


Modellervoks er sjovt for både store og små. Det man kan købe i butikkerne er dog tit både dyrt og man ved ikke helt hvad det indeholder af giftig kemi. Det er heldigvis nemt og billigt at lave det selv.
Denne opskrift er afstemt efter at man laver en portion per farve. Der bliver ca 600g. modellervoks pr. portion.
Denne opskrift giver en god og smidig modellervoks, som ikke klæber til bord og fingre.

Her er den bedste opskrift på hjemmelavet giftfri modellervoks.

Modellervoks opskrift:

2,5 dl mel
1 dl  fint salt
1 spsk citronsyre
1 tsk solsikkeolie
2,5 dl vand 
Vanille essens (eller anden duft)
Frugtfarve

Sådan gør du:

Hæld salt, olie, citronsyre, farve og duft i en skål.
Kog vand i en elkedel og tilsæt dette.
Rør rundt så farven er godt fordelt.
Tilsæt mel og rør til det er en jævn masse.
Ælt voksen godt sammen og lad den køle af.
Rul ud eller form til figurer efter smag og behag.

I nogle opskrifter æltes farven i til sidst, dette gør at man kan lave en stor portion og derefter dele den op i mange små der gives forskellig farve.
Det bliver dog hurtigt noget svineri og man ender med blå fingre.
Ved at tilsætte farven direkte til vandet som i denne opskrift, sikre man at farven nemt og hurtigt fordeles jævnt uden at det sviner over det hele.
Denne opskrift er afpasset så man får ca. 600g modellervoks.Man kan således gentage processen for hver farve man ønsker. 

Duften er ikke nødvendig, men voksen har efter min mening en helt forfærdelig lugt i sig selv, så for at det skal være hyggeligt at lege med anbefales duft.

Mængden af vand og mel kan justeres for at få en mere fast masse som bedre holder formen.

Modellervoksen kan holde længe hvis man pakker det i lufttæt beholder. 


Opskrift på den bedste punch til børnefødselsdagen


2 l. Danskvand
2 l. Pærecider
1 l. Rynkeby rød saft
1 l. æblejuice
1 bundt. Mynte
1 bakke Jordbær
1 Citron
1/2 Ananas

Frugt fra Tulipantræ (Liriodendron tulipifera)


Efter blomstringen i juni, sætter tulipantræet nogle grønne hårde kogleagtige frugter. Botanisk set er frøene vingede nødder, der sidder samlet i en frøstand.Med lidt forsigtighed kan man godt pille de enkelte frø ud. Tulipantræet kan godt gro i Danmark og man kan have held med at så frøene og få dem til at spire. 

Se også

http://kolonihavelivet.blogspot.com/2015/11/tulipantr-liriodendron-tulipifera.html

 

Friske pinjekogler (Pinus pinea)


Synes du det er sjovt at lave mad fra bunden, og laver du måske allerede din egen pesto, så er der noget at gå i gang med her.

Har du nogensinde tænkt over hvor pinjekerner kommer fra?
De kommer fra koglerne på et Pinjetræ (Pinus pinea), en slags fyrretræ. Koglerne høstes fra træer, der gror i middelhavsområdet.
Når koglerne åbner sig, så kan man ryste frøene ud, frøene er spiselige men det bedste er at knække dem og spise kernerne.
Lige for øjeblikket kan man købe friske pinjekogler i Føtex, jeg har også set dem hos Brugsen til tider.
Koglerne stilles lunt, brug evt. et glas som holder så de kan stå selv. koglerne vil nu langsomt åbne sig over nogle uger. Når de er helt åbne kan man ryste frøene ud. Indeni frøene er pinjekernerne.

Syltede grønne tomater - den bedste opskrift

Så er det Igen ved at være tid til at sylte grønne tomater, så jeg poster lige denne dejlige opskrift igen.

Det skal du bruge:
Grønne tomater
2,5 dl vand
2,5 dl eddike
500g sukker
Hele krydderier(hvad man lige har)
Stjerne anis
Spidskommen
Nillike
Kanel
Kardemomme frø

Sådan gør du:
Tomaterne skylles og der prikkes hul i skrallen.
Dette gøres lettest og mest effektivt med at trille dem henover den side af rivejernet man aldrig bruger.
Varm lage op
Og hæld over tomater
Lad stå til næste dag
Kog op
Og hæld på atamon skyllede glas



Som at være i troperne, hvis troperne var på speed

Er man til drivhus, eksotiske blomster og planter, så kan en tur i Bornholms somerfuglepark godt anbefales. Også er der tilmed fantastisk flotte sommerfugle. I det 900 kvadratmeter store og 27 grader varme drivhus går man rundt blandt 1000 sommerfugle, fordelt på 30 arter. Specielt vild er jeg med de kæmpe store atlasl, af familien med det smukke navn natpåfugleøjer.De kan have et vingefang på op til 30cm.