Der er ikke noget bedre end at sidde i sin varme stue med en kop kaffe og kigge på havens fugle, der boltre sig på foderbrættet. Det er mest mejser, skovspurve, solsorte og rødkælke. I ny og næ kommer der en sjælden gæst og det store fugleatlas må frem. Man kan købe et hav af fedtkugler og mejsebolde i butikkerne, men det er både sjovt og nemt at lave dem selv.
Du skal bruge:
snor
svinefedt
fuglefrø
træpind
form
Sådan gør du:
Find en passende form, jeg bruger gerne en gammel juicekarton, det skal bare være noget der kan klare varme, og som nemt kan tages af når fedtet er størknet. Bind snoren i en løkke og bind træpinden i bunden. Træpinden gør at snoren ikke så nemt glider ud af fedtet. Put snor og pind i formen,således at der stikker en løkke op over kanten og fyld formen med fuglefrø.Smelt svinefedtet i en gryde og hæld det forsigtigt i formen.
Lad stå køligt til fedtet er størknet, tag formen af.
I stedet for fulgefrø kan man også bruge havregryn, bær, brødtern, frugtstykker det er bare at prøve sig frem.
Se også disse indlæg om vinterhavens fugle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar