Jeg plejer at finde nogle gode vaniljestænger som jeg putter i en flaske eller et syltetøjsglas med låg, derefter overhældes de med snaps eller vodka så de er dækkede.
Jeg plejer at bruge klar Brøndum eller en god vodka.
Mængden og trække tiden er lidt forskellig og du må prøve dig frem.
Jeg vil sige, at når snapsen, har fået en dejlig gylden farve, så er det tid til at tage vaniljestængerne op, men nogen lader dem også blive i, fordi det ser pænt ud.
Jeg vil mene at ca en halv liter til to vaniljestænger som trækker i en uge er et godt udgangspunkt.
Bliver den for stærk kan man altid fortynde den bagefter, trækker den alt for længe kan den dog blive noget bitter i det. Nogle gange tilsætter jeg lidt sukker til den færdige snaps. Det er ellers ikke noget jeg normalt synes man skal gøre med kryddersnaps, men til denne passer det utroligt godt.
Jeg bruger en til to spiseskefulde sukker til en halv liter.
Kan med fordel blandes med Granatæblesnaps.
Flere dejlige kryddersnapse
Kvan
Valnød
Vanilje
Slåen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar