Kiksekage opskrift

På linje med bacon, rygning og vold mod børn i politisk ukorrekthed.Her er kagen, der næsten er gået i glemmebogen, men som klart fortjener en plads i både nyt og gammelt Nordisk køkken. Den kræver få indgridienser og er så nem at lave at den ikke engang skal bages. Den består i al sin enkelthed (næsten) kun af fedt, sukker og hvidt brød - Det bliver ikke mindre fitnessagtigt.
Kiksekage kan laves med palmin og kakaopulver, men bliver så meget bedre med rigtig chokolade og smør.

Opskrift:

1 pakke smør (250g)
500g mørk chokolade
60g flormelis
3 æggeblommer
20 firkantede vaniljekiks

Er du utryg ved at bruge rå æg i kage, så brug  pasteuriserede æggeblommer.

Sådan gør du:
Smelt smør og chokolade i en gryde, tilsæt flormelis og æggeblommer og rør det sammen.
Hæld lidt af massen i bunden af en silikoneform, eller bageform beklædt med film eller bagepapir. Læg derefter et lag kiks, derpå hældes mere kagemasse og derpå kiks igen, afslut med et lag kagemasse og sæt kage på køl til dagen efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar