Magtenbølle planteskole

 - Der findes kun den og ingen andre 


Jeg har længe gået og haft lyst til at skrive et indlæg om Magtenbølle planteskole. Jeg har dog tøvet da jeg nok inderst inde ikke havde lyst til at dele denne fantastiske perle med andre. Magtenbølle planteskole er mit lille frirum, her er alt hvad en haveejers hjerte begærer og endog i hyggelige rammer, fyldt med venlige og hjælpsomme medarbejdere.
Der er både krydderurter,hækplanter,stauder,roser,frugttræer og alt hvad der skal være, men det virkelige guld findes ude i marken. Her er et væld af store træer og buske, mange som man ikke finder andre steder og til helt uhørt rimelige priser.

Jeg har købt en smuk Catalpa, der var så stor at vi skulle være 6 mand og en palleløfter for at få det ind i haven og i jorden, til kun 800kr. Planteskolens slogan er ”Hos os, får du noget for pengene” og det lever de i den grad op til.

Jeg har altid kaffe med på kande og giver mig god tid, det samme gør personalet, jeg har ikke tal på hvor mange gange enten Lars eller Jørgen(det er dem der har styr på de større træer i marken) utrætteligt og tålmodigt  har vadet rundt med mig og kigget på træer, givet råd og delt ud af deres store viden om træer.

Magtenbølle planteskole  er en familievirksomhed grundlagt i 1968 af Karl Frederik Andersen og nu drevet videre af hans to sønner Lars og Jørgen. Det er helt klart det der adskiller Magtenbølle planteskole fra andre planteskoler, den har sjæl, de folk man møder her ved hvad de laver for de har gjort det i generationer og deres glæde ved deres fag smitter af.
Det skader selvfølgelig heller ikke at hele herligheden er placeret i de smukkeste omgivelser komplet med bakker og sø.

Dertil kommer deres priser, INGEN kan konkurrere med priserne her. De ligger langt under alle andre, jeg har mødt folk fra sjælland der trods køretur og broafgift handler her fordi det er langt billigere end hvor de bor.
Magtenbølle planteskole har ”gro-garanti” og Karl Frederik Andersen var tilmed den som indførte dette koncept i Danmark.
For mig findes der ikke andre planteskoler, og jeg har kun fnys og øjenrul til overs for buske og træer på tilbud i diverse byggemarkeder, for jeg ved hvor jeg kan få noget der er så meget bedre og billigere uden at det overhovedet er på tilbud.






Lyholmvej 10
5492 Vissenbjerg
Telefon: +45 64 47 14 48
Fax: +45 64 47 14 68
E-mail: mail@magtenboelleplanteskole.dk 

Åbningstider
Mandag - Fredag
9.00 - 18.00
Lørdag - Søndag
9.00 - 17.00
Helligdage
9.00 - 17.00

4 kommentarer:

  1. Vi kan smile og give dig så inderligt ret - ingen er som magtenbølle planteskole

    SvarSlet
  2. Hej Nanna,
    Tak for din fine kommentar:-)
    Mvh
    Henrik

    SvarSlet
  3. Jeg nyder i fulde drag, denne vidunderlige planteskole.

    SvarSlet
  4. Jeg nyder i fulde drag, denne vidunderlige planteskole.

    SvarSlet