Gran Canaria er jo en meget populær ferieø, med stabilt
vejr, palmer, lange hvide strande, kæmpe hotelkomplekser i Playa del Inglés og Maspalomas, all inclisive og den
slags. Gran Canaria er dog også noget mere end det, heldigvis.
De kanariske øer tilhører den makaronesiske øgruppe, der
omfatter Azoerne, Cape Verde og Madeira, der alle er dannet af vulkansk
aktivitet. Og denne vulkanske
aktivitet er skyld i det mest storslåede landskab.
Har man mod på at bevæge sig
væk fra liggestolen og risikere regnvejr, tåge og kulde kan man få en kæmpe
oplevelse. Det er nordpå man skal, op i bjergene, op i skyerne. Der finder man
et landskab uden lige, de lokale kalder det Tempestad Pertificada
– Forstenet Uvejr.
Ad snirklede bjergveje bevæger man sig op og op det er flot
og dramatisk til tider, vejene er dog trods de slanger sig i skarpe buer rundt
i bjergene, af fin kvalitet og for det meste udstyret med et soloidt autoværn
mod de dybe slugter og stejle skrænter. Af steder at anbefale er den 80 meter
høje, slanke klippesøjle Roque
Nublo, Skystenen, som er verdens højeste basaltmonolit.
Det er en fin gåtur af gode stier (nogle steder dog lidt mindre gode) igennem
dejlig fyrreskov. Da jeg var der levede Roque Nublo dog optil sit navn og jeg gik bogstaveligtalt inde i en sky
hele vejen og trods at Roque Nublo var lige der kunne den ikke ses. Det gjorde
dog ikke turen dårligere, der var en helt utolig eventyragtig stemning på
bjerget.
Tejeda
er en hygelig lille bjergby med den dejligste udsigt og små cafeer og
restauranter. Teror er også et anbefalesesværdigt stop og skulle være øens
smukkeste by.
Øens højeste bjerg hedder Pozo de las
Nieves, Snebrønden (1949m). Er man heldig og vejret er klart kan man herfra se til naboøerne Lanzarote,
Tenerife, La Gomera og La Palma.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar