Timian (Thymus)

På et tidspunkt i mit liv rejste jeg meget rundt i de høje bjerge i det Nordlige Pakistan. Her drak jeg umådelige mængder dejlig timianthe. Det var mest fordi kaffe var en mangelvare men også fordi det skulle være godt for maven.
Der groede vild timian over det hele så det var lige til at plukke og lave the af.
Nu drikker jeg det ikke så meget men jeg har det i min have både i urtebedet og i græsplænen. Det er virkeligt godt i græsplænen, det får de fineste lilla blomster også dufter det fantastisk når plænen skal slåes.
Timian er ud over the også god i madlavningen. Specielt holder jeg af at bruge den i gryderetter, der skal simre med lidt vin.
Timian fåes ligesom mynte i et utal af varianter. Jeg foretrækker stadigvæk den man selv kan plukke i naturen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar