Dagmar (Grünlægger,), den hvide høne, var helt henne og hakke mig kærligt i foden, mens de lidt mere sky grålinger stod i døråbningen og fulgte med i hvad der skete. Den største og ældste høne vi har Galina, som er en brun Orpington, hun var ladt tilbage i hønsegården. Hun er for gammel og gumpetung til at komme over hegnet. Hun løb nu frem og tilbage langs hegnet og brokkede sig højlydt. Dagmar spankulerede lidt rundt i køkkenet, med en lettere arrogant mine, som om hun ville sige "Vi har opdaget at det er jul, vi vil også have nogle af de gode julekager". Heldigvis var der en grund til at luften var lidt for tyk af klejneduft, den første og anden for den sags skyld, portion havde fået for meget. En klejne til hver kunne det godt blive til, også til Galina. Også ud af mit køkken.....
Nu sidder de tre høns på række udenfor terrassedøren og venter, de vil have mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar